Historie : Allerede i 17 hundrede tallet var der blandt biologer, der udforskede Mexico, forlydender om en stor giftig øgle ”aztekerøglen”.
Men selve familien Helodermatidae blev først beskrevet af den tyske biolog Wiegmann, da han i 1829 modtog et eksemplar af Heloderma horridum
indfanget i det sydlige Mexico.

Den første kendte beskrivelse af gilaøglen er fra den 26. september 1854. Ca. 30 miles nordvest for Tucson i staten Arizona, USA, skrev cowboyen James G. Bell i sin dagbog :

”Nogle af folkene kom en dag til lejren med et mærkværdigt dyr. Dets krop er dækket med ringe af gule og brune skæl, en kort kødfuld hale, muskuløse ben med fem skarpe klør som hos en kat, en stor grov mund med skarpe tænder men ingen hjørnetænder. Den er omkring 14 tommer lang.”

Året efter fangede biologen Arthur Scott under en geografisk ekspedition et eksemplar i det sydlige Arizona på grænsen til Mexico. Dette eksemplar skulle senere blive til det typeeksemplar (U.S.M.N No. 2971) som Edward Cope benyttede til sin beskrivelse i 1869. I begyndelsen blev gilaøglen, Heloderma suspectum, og vorteøglen Heloderma horridum, regnet for at være samme art. Ud fra eksemplarerne på USA's naturhistoriske museum kunne Cope se, at der var væsentlige forskelle på eksemplarerne. Han undersøgte Scotts eksemplar fra 1855 og fandt, at der var så store forskelle, at det måtte være en ny art.

Evolution For ca. 65 millioner år siden skete en udsplitning, hvor den ene gren blev til vor tids varaner og den anden til giftøgler. Denne gren delte sig igen for ca. 4,5 millioner år siden i 3 grene. Den ene H. horridum, den anden H. suspectum og den 3. H. texanum. Sidstnævnte er i dag uddød og kendes kun fra fossiler fundet i Big Bend nationalparken i Texas.

Navnet Ordet Heloderma er sammensat af to Græske ord. Helos der betyder hovedet på et søm eller stift, og derma der betyder skind eller hud.
Suspectum betyder mistanke eller mistænkt, fordi Cope, ud fra dyrets omdømme og de furede tænder, havde mistanke om, at øglen kunne være giftig.
Dansk: gilaøgle. Engelsk: Gilamonster. Spansk: Escorpión. Oversat giver det navnet skorpionøgle igen grundet giftigheden. Denne betegnelse benyttes om både H. suspectum og H. horridum.

Udbredelse : Gilaøglen er i USA at finde ved Gilafloden i staten Arizona. Arten er udbredt i USA og Mexico. I USA fra den aller sydligste del af Utah og Nevada og i San Bernadino kommune i Californien ned gennem Arizona og det sydvestlige hjørne af New Mexico. I Mexico i størstedelen af staten Sonora til floden Rió del Fuerte i den nordlige del af staten Sinaloa. I et lille område ved Rió del Fuerte overlapper udbredelsesområdet for H. s. suspectum og H.h. exasperatum hinanden, og det er det eneste sted de to arter møder hinanden.